16. oktober 2016

Anmeldelse: Ravnenes Hvisken

Titel: Ravnenes Hvisken

Forfatter: Malene Sølvsten

Forlag: Carlsen

★★


Anne kan se hændelser i fortiden, og en nat genoplever hun et uhyggeligt gammelt mord. En rødhåret pige bliver myrdet og får skåret et runetegn i ryggen. Kort efter begynder rødhårede piger at blive dræbt på egnen, og tegnet er på dem alle. 
Pludselig er den lille by fuld af fremmede med mystiske kræfter. 
Den asatroende Luna, den gudesmukke Mathias og den mystiske Varnar ønsker alle at være tæt på Anne. 
Men er de venner eller fjender? 

For at redde verden fra Ragnarok må hun finde morderen ... Inden han finder hende. 

Det er ikke sikkert at jeg ville have valgt at læse denne bog, hvis ikke det havde været for de mange positive anmeldelser af den og al den omtale. Hurra for bogblogs :D 
Ravnenes hvisken er ikke som noget andet fantasy jeg har læst, og den var virkelig overraskende, spændende og underholdende. Det er sjovt at handlingen foregår i Danmark, og den virker derfor pludselig meget mere virkelig på en eller anden måde.

Vores hovedperson Anne, er virkelig sej. Hun siger præcis det, der passer hende, hvilket dog også har givet hende nogle knubs gennem livet. Men hun ved hvad hun står for og hvad hun vil, og finder sig bestemt ikke i hvad som helst.
Anne er clairvoyant, og det at være sammen med mange mennesker, dræner hende for energi. Hun er derfor gerne alene, og har ingen venner, udover sin hund, Monster. Hun bliver derfor meget overrasket, da Luna og Mathias tilsyneladende vil være hendes venner, sådan uden videre, og det er heller ikke noget hun lige accepterer med det samme. 

Noget af det, der fangede mig fra starten af, var forsiden. Nederst på den står der: En vil hun forelske sig i. En vil blive hendes bedste ven. En vil redde hendes liv. Og en vil slå hende ihjel. 
Gennem hele bogen, sad jeg og tænkte over, hvem der mon var hvem. Nogle fik jeg ret i, og andre fik jeg ikke, men det var med til at gøre bogen spændende fra start til slut. Jeg kunne slet ikke lade være med at tænke over alle Annes relationer, og være mistænksom over for alle, hun mødte.

Noget der er specielt med bogen er, at den omhandler Nordisk Mytologi. Det var virkelig spændende, da jeg ikke har læst andre bøger med det som emne. Det var nok også det, der gjorde at jeg til at begynde med, ikke var særlig interesseret i bogen, men blev der heldigvis hurtigt lavet om på. Så gør jer selv den tjeneste, og læs den - det vil I ikke fortryde.

Bog to udkommer i 2017, og jeg kan slet ikke vente med at læse den :D 

6. oktober 2016

Bøger fra min barndom

Jeg ved ikke med jer, men jeg har nogle ret tydelige minder af, hvordan jeg startede med at være interesseret i at læse bøger. Selvfølgelig er der mange ting jeg ikke husker, men det jeg kan, vil jeg lige dele med jer i dette indlæg.

Kan I huske de venindebøger man havde i folkeskolen? Man fik sine veninder (og familiemedlemmer) til at skrive i den, hvor de blandt andet kunne skrive hvem deres bedste venner var, hvad deres livret var og hvilken bog der var ens favorit. 
Jeg fandt den bog, da vi flyttede sidste sommer, og det var virkelig sjovt at genlæse det, som folk havde skrevet. Jeg har åbenbart fået samtlige familiemedlemmer til at skrive i den, og har også selv gjort det. haha.. 
Derfor kan jeg også se, at min favoritbog dengang var "En kat midt på vejen". Derfor har jeg i ren nostalgi, lånt den på biblioteket, for at kigge i den.

Hold nu op, det er altså sjovt. Det er vist en "Lær-at-læse-bog", så selve historien er jo ikke særlig vild. Men når jeg sidder med den i dag, så kan jeg godt forstå at jeg var ret vild med den. Jeg mener - der er jo en kat på forsiden :D 

En anden bog jeg tydeligt husker (nok fordi vi har fået læst den så mange gange) er "Mis med de blå øjne". 

Det er en bog jeg stadig har, og jeg har også læst den højt for min kæreste, for den er han nødt til at kende. Når man lige ser de to bøger, så kan man vist godt fornemme et tema. Allerede dengang var jeg upcoming catlady. Det lå åbenbart ret tidligt i kortene, at det skulle blive sådan. "Mis med de blå øjne", har faktisk en rigtig god morale - selvom du ikke er som andre, så betyder det ikke at du er forkert eller ikke duer til noget. Selvom du har blå øjne, og alle andre har gule, så betyder det ikke at du er mindre værd eller at du ikke er klog. Du kan mindst lige så meget og måske endda mere. Det er da en ret god børnebog :) 

En tredje bog jeg husker meget tydeligt, er "Det gule hus".

Det er en bog vi fik læst højt af min far, og den har udgangspunkt i de familier, som bor i det gule hus. Jeg kan ikke huske så meget af de forskellige historier, men det minde som står klarest, er den familie hvor Carsten bor. Når min far læste højt, så udtalte han med vilje altid navnet forkert - Carsten med s-lyd i stedet for k. Både mig og min søster rettede altid på ham og sagde "Nej far, han hedder altså Carsten(med k). Haha.. Det hænger stadig ved den dag i dag, og det sjove er, at min svigerfar hedder Carsten ;D 


Har I nogle bøger I husker fra jeres barndom? :)