30. december 2016

2016 i bøger

Så er 2016 ved at være forbi, og derfor tænkte jeg at det kunne være sjovt at lave et indlæg om det, der er sket rent bogligt. 

2016 er det år jeg har læst flest bøger - nogensinde. Har virkelig aldrig læst så meget før. Jeg ved godt at det slet ikke er lige så meget som andre bogbloggere, men for mig er det bare helt vildt, at jeg har læst 23 bøger. Jeg er ret stolt af mig selv, og det har været SÅ skønt at få så mange gode læseoplevelser. Mit mål på Goodreads var at læse 20 bøger, så i mål det kom jeg. Nu må jeg overveje, hvad næste års mål skal være. 

2016 er også det år, hvor jeg endelig besluttede mig for at oprette en bogblog. Jeg havde gået og tænkt over det længe, men det er jo ikke noget man bare lige gør. Jeg ville mærke efter, og finde ud af om det virkelig var noget jeg havde lyst til, eller om det var noget, der bare gik over igen. Jeg har sidenhen fået øjnene op for, hvor svært det kan være at skrive anmeldelser samt finde tiden til det, men jeg har også tænkt meget mere over de bøger jeg har læst, og det har været ret lærerigt.

Så har jeg fået min statistik fra Goodreads, og det er virkelig sjovt at se, hvor meget jeg har læst, og hvilken bog der var kortest osv. 
Nedenstående er hapset direkte fra min profil.  Jeg kan godt huske at Ravnenes Hvisken var ret tung at ligge ned og læse i, og når den så er den længste, så giver det jo meget god mening :P haha




De bøger jeg har læst, har været en god blanding af krimi, dystopi, fantasy og chick lit. Jeg har fået læst nogle af de bøger, som alle snakker om, og jeg har læst bøger, som er mindre hypede. Jeg har også læst en bog af en debutforfatter, og den var tilmed mit første anmeldereksemplar.  

Når jeg kigger listen igennem, tænker jeg over, hvilken bog der var bedst, og hviken der var dårligst. Det er jo altid vildt svært at sige. De to dårligste er i følge min rating på Goodreads, Usynlighed og Blodrose, som hver kun har fået to stjerner. Måske skal jeg bare ikke læse mere af Andrea Cremer. :P 
Der er en del bøger jeg har givet fire eller tre stjerner, og ingen jeg har givet fem. Det må jeg se om jeg kan gøre næste år :) 

Hvordan har jeres år i bøger set ud? Del gerne jeres tanker.


Tak fordi I læser med, og rigtig godt nytår :D 

28. december 2016

Udfordring hos Flyvehjørnet #4

Det er en del tid siden, jeg sidst tjekkede ind her på bloggen, og jeg er så ærgerlig over at jeg har fået forsømt det så meget. Livet med fuldtidsjob er bare ikke lige så fleksibelt som det er, når man er studerende :P Anyways, så har jeg gået og tænkt på nogle indlæg, og et par anmeldelser, og tænkte at jeg ville starte ud med Flyvehjørnet, som jeg denne gang har deltaget i.

Jeg har før nævnt Flyvehjørnets udfordring her på bloggen. Det er en udfordring som de søde piger Rikke og Simone kører, og det er så hyggeligt at være med, og samtidig bliver man udfordret på det boglige plan. 

Denne gang var udfordringen, at læse 30 sider hver dag i en uge. Det var en ret svær udfordring synes jeg, for man skal tænke mere over at tage sig tid til at læse hver dag. Det var et rigtig godt skub for mig, for at få læst lidt mere, og 30 sider tager jo faktisk ikke så lang tid igen :) Jeg tror vist at jeg kom op på 30 sider hver dag, måske med en enkelt undtagelse - wuhu! 

Jeg har fået læst rigtig meget de sidste par måneder, og der kommer snart nogle anmeldelser op på bloggen, men jeg kan da fortælle at jeg blandt andet har fået læst de første to bøger i Ilttyv-serien, Monster og Rubinrød. Nogle ret forskellige bøger, men helt bestemt blandt de bedste jeg har læst i år. 

Har I lyst til at være med i udfordringen? Man kan også være med på Instagram, under #flyvehjørnet :)


Fra Bogforum, hvor jeg mødte Patrick Ness - sød og sjov mand :D