18. maj 2017

På ønskesedlen #7

Jeg tænkte, at jeg ville dele lidt flere af mine boglige ønsker her på bloggen, hvis nogle af jer kan bruge det til inspiration, til hvad I vil læse næste gang :) 

Så hermed endnu et udpluk af bøger jeg ønsker mig :) 


En bog som I ikke får et billede af, er Ravnenes Hvisken 2 - billedet er indtil videre kun lagt på Instagram, og er vist ikke 100 % færdigt endnu, så vidt jeg forstår :) Jeg elskede bog 1, så jeg glæder mig helt vildt til den næste udkommer, og det gør den heldigvis den 1. juni. 





Hvis du holdt meget af historien om Askepot som barn, så vil det sandsynligvis gøre dig glad at høre, at Marissa Meyer genfortæller historien i "Cinder". Et underholdende og gribende værk om kærlighed og fremtid.

Cinder er ikke kun smuk. Hun er mekaniker, cyborg og lidt ved siden af sig selv. For hvordan skal hun komme til at leve lykkeligt til sine dages ende, når hun er så anderledes og ensom? I "Cinder" får du et sci-fi eventyr uden lige.


Christian holder parkeret i skoven, så Leonora ikke kan se ham. Hun løber derude på vejen, hans kone gennem tyve år. Med musik i ørerne, fordybet i sit løb og i sig selv. Hun ser intet, aner ikke, at han om lidt i skjul af mørket og regnen vil indhente hende bagfra, med bilens lys slukket. Og på brutal vis gøre en ende på deres ægteskab.

Christian og Leonora har det hele, et godt ægteskab, et drømmehus med udsigt over Vejle fjord og en søn, der netop er blevet erklæret rask efter lang tids sygdom. Men til en fest i Christians firma, ser Leonora sin mand sammen med en yngre kvinde. Leonora indser, at hun risikerer at blive forladt. Tænk, at Christian kan. Tænk, at han kan forlade den kvinde, der har ofret sin karriere, alt, for at passe sønnen og sørge for familien. Leonora tager en beslutning: hun nægter at stå tilbage som hende, der blev forladt – uanset hvilke midler, hun skal tage i brug.


14. maj 2017

På ønskesedlen #6

Jeg har snart fødselsdag, og i den forbindelse har jeg en del bøger på min ønskeseddel, som jeg håber på kommer hjem og kan stå i min bogreol :) 

Bøgerne har jeg fundet løbende og tilføjet på Goodreads, som jo er helt fantastisk at bruge, for at huske på alle de bøger man gerne vil læse :) 

Det er dog langt fra alle bøger på min To Read-liste, som jeg ønsker mig - jeg har kun valgt dem, som jeg glæder mig mest til at læse, eller som jeg tror jeg kan læse mere end én gang.

Her kommer et lille udpluk af de bøger jeg ønsker mig for tiden: 


En stormfuld vinternat kommer en pige til verden.
Moderen får et foruroligende varsel om sin datters
magiske kræfter og sender hende i hemmelighed
bort til øen Josil.
Her vokser Skyriel op hos magikeren Alainon,
men hun er ikke som nogen anden pige på øen.
Hun går på jagt, bander og bider fra sig,
og gamle Alainon går hende på nerverne.
Hvorfor vil han ikke fortælle hvor hun kommer fra?
I hendes 16. år viser Dragevarslet sig på himlen.
Det er første tegn på Ovanienprofetiens opfyldelse,
og Alainon bliver nødt til at tale.
Profetien spår at en stærk magiker vil dræbe kongen og tage magten.
Det skaber panik i kongestaden, og kongen beordrer Ovanerrigets magikerslægter fængslet eller dræbt.
Alainon bliver arresteret og sendt til det berygtede fængsel Darc Nox.
Skyriel følger efter, fast besluttet på at redde ham.Det bliver begyndelsen på en rejse gennem et rige med grusomme pirater, skruppelløse sultaner og frygtelige søuhyrer.




Peggy er otte år, da hendes far, efter en familiekrise som Peggy på det tidspunkt ikke forstår, tager hende med fra barndomshjemmet i London for at leve i en forfalden, øde hytte i en fjern europæisk skov. Der fortæller han hende, at moren og resten af verden er blevet udslettet i et ragnarok, og at de to er de eneste overlevende.

I de følgende ni år lever de i total isolation af det, de kan finde i naturen. De samler bær og brænde, fanger egern og forsøger at komme bedst muligt gennem vintrene, men som tiden går bliver blot det at overleve vanskeligere, og i takt med at Peggy modnes til en ung kvinde rækker hendes længsler og fantasi langt ud over deres lille afsondrede univers, og hendes tillid til den stadig mere mentalt uligevægtige far og hans forklaringer og handlinger svinder. Et dramatisk opgør er uundgåeligt.



Blodets farve – dét er den virkelige forskel mellem Sølvere og Røde. Denne enkle forskel gør på en eller anden måde dem stærkere, klogere og bedre end os.
Mare Barrows blod er rødt. Hun hører til samfundets bund – den almindelige befolkning, som skal tjene den sølvblodede elite, der har overmenneskelige egenskaber.
Mare overlever ved at stjæle, hvad hun kan komme i nærheden af. En dag ender hun ved et tilfælde ved Sølver-hoffet. Foran kongen, prinserne og alle de adelige opdager hun, at også hun har overmenneskelige evner. Men det er umuligt, for Mare har rødt blod i årene. For at skjule denne umulighed og forhindre rød opstand, tvinger kongen Mare til at spille rollen som en fortabt adelig datter, der nu skal giftes med en af prinserne.
Mare trækkes hurtigt ind i Sølver-verdenen og begynder at få følelser for sin prins. Alligevel risikerer hun alt ved at hjælpe oprørsgruppen Den Højrøde Garde. Ét forkert træk vil betyde hendes død, og kun én ting ved hun med sikkerhed: Alle kan bedrage alle.